Udenlandske roser til Lars Husums roman Mit venskab med Jesus Kristus
Dato: 23. juli 2010

Lars Husums debutroman Mit venskab med Jesus Kristus har fået enestående anmeldelser ikke kun herhjemme, men også i udlandet.

Mandag d. 19. juli bragte Financial Times således en anmeldelse af bogen og kalder den for en bemærkelsesværdig tragikomisk fortælling og roser samtidig forfatterens portræt af hovedpersonen Niko.

Læs hele anmeldelsen af bogen her

Mit venskab med Jesus Kristus udkommer i både England, Kina, Belgien, Italien, Frankrig, Skotland, Irland, Canada, Australien og New Zealand. Nimbus Film har desuden købt filmrettighederne til bogen.

Lars Husum udkommer med sin anden bog Jeg er en hær på Gyldendal i oktober 2010.

Lars Husum er født i 1974 i Tarm i Vestjylland og bor nu i København. Han er uddannet dramaturg og arbejder stadig med teater, men har ellers været fuldtidsforfatter siden sin debut.

Med venlig hilsen

Gyldendal

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail